Høegh under ikke Bundgaard målet: Han skal nok få en fin karriere
Daniel Høegh stod med en dårlig følelse ovenpå nederlaget til Brøndby.

Der var forskel, da Randers FC og Brøndby IF tørnede sammen søndag aften.
En af forskellene var naturligvis målene, og en af målscorerne, Filip Bundgaard, der er født og opvokset i Randers, er godt i gang med sit store gennembrud i den blågule Brøndby-trøje.
Inden den unge angriber skiftede til Vestegnen i 2024, spillede han på Randers' førstehold sammen med den erfarne Daniel Høegh.
Gensynet med Bundgaard blev dog ikke glædeligt. Langt fra.

- Selvfølgelig er det dejligt at se, at han gør det godt, og han skal nok få en god karriere, men han behøver da ikke at score mål på os. Jeg under ham ikke målet, siger Daniel Høegh til Campo.
Daniel Høegh var generelt utilfreds med kampen, hvor Randers ikke lykkedes med ret mange ting, og påpegede skuffelsen over præstationen.

- Det er bare en dårlig følelse, ja. Det er meget rigtigt beskrevet. At vi slider med det, at over hele linjen egentlig.
- Normalt kan du godt finde lyspunkter, at så har man været rimelig solid defensiv, men har slidt med det offensive, men jeg synes, at det er hele vejen rundt, at vi er meget åbne i vores organisation. Vi er meget nemme at spille rundt om, og så kreerer vi ikke det store heldet offensivt.
- Det er et ret tarmt udtryk, synes jeg. Meget skuffende, fordi vi har været meget bedre tidligere. Vi bør være meget bedre, vi har det i os, men vi får det simpelthen ikke vist, siger Daniel Høegh til Campo.
I forrige weekend tabte Randers 3-2 til OB, men før de nu to nederlag i træk var kronjyderne ellers kommet godt fra land i den nye sæson.
Derfor er der stadig syv point på kontoen efter fem spillede kampe, der placerer Randers på en foreløbig sjetteplads i Superligaen.
Filip Bundgaard havde familie på tribunen, da han scorede for første gang på sin gamle hjemmebane. Læs mere om det herunder:

Randers FC
Brøndby IF












