Dødboldskongerne i gang igen: Arsenal tager snæver sejr på Old Trafford Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Dødboldskongerne i gang igen: Arsenal tager snæver sejr på Old Trafford

Arsenal tog alle tre point med hjem fra Old Trafford, da de besejrede Manchester United i de to klubbers sæsonåbner.

Riccardo Calafiori scorer for Arsenal mod Manchester United
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
| Old Trafford | 17 aug 2025-17.30
Manchester United
t t v u u
0 : 1
1.46
xG
1.05
Slut
Arsenal
v v v t t
R. Calafiori
13'

Arsenal og Manchester United bragede sammen i første runde af Premier League på Old Trafford. Opgøret blev en tæt og hårdt kæmpet affære, hvor dødboldskongerne fra London trak det længste strå med en scoring efter et hjørnespark.

For Arsenal har opbygget et renomme som dødboldskonger, der kriger snævre sejre hjem. Det gjorde de også mod Manchester United søndag.

United kom ellers bedst fra start i opgøret, hvor de indledte med lange passager på bolden. Det kunne de dog ikke bruge til meget, da Riccardo Calafiori headede bolden i kassen efter 13 minutter.

Et hjørnespark strøg helt ind under mål, hvor William Saliba stod klinet op af Altay Bayindir, som kiksede sit boks. Herefter endte bolden ved bagerste stolpe, hvor italienske Calafiori let styrede den over stregen.

Riccardo Calafiori scorer for Arsenal mod Manchester United
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

United holdt fast i det spillemæssige overtag i store dele af opgøret og skabte adskillige chancer. Blandt andet styrede Bryan Mbeumo bolden mod mål midt i andne halvleg, hvor David Raya diskede op med en strålende redning.

Det lykkedes ikke for De Røde Djævle at bringe sig på tavlen, og dermed indkasserer de et nederlag, mens rivalerne fra Arsenal kan tage alle tre point med hjem til London. Selvom Arsenal kan glæde sig over pointene, var der dog langt mellem store præstationer på det stjernespækkede Gunners-mandskab.

En anden Premier League-storklub kom ikke specielt godt fra start, da de hjemme satte point til mod Crystal Palace. Det kan du læse mere om her:

Debutantregn på Stamford Bridge: Chelsea snubler i London-derby

Mest læste

Notifications

Notifikationer