Debutantregn på Stamford Bridge: Chelsea snubler i London-derby
Chelsea FC måtte nøjes med et enkelt point i deres første Premier League-kamp i sæsonen mod Crystal Palace på Stamford Bridge.

Der var masser af af nye ansigter på banen for Chelsea, da de tog i mod Crystal Palace i deres Premier League-premiere på Stamford Bridge. Det lykkedes dog ikke for The Blues at tage de forventede tre point.
I stedet måtte de nøjes med uafgjort i en målløs affære.
Eller det vil sige gæsterne fik faktisk netmaskerne til at blafre. For Palaces helt store stjerne Eberechi Eze hamrede et frispark direkte i kassen efter 13 minutter. Det blev dog annulleret af VAR efter tumult omkring Chelsea-muren, der udløste et frispark til hjemmeholdet.
De nykårede vindere af VM for Klubhold formåede ikke at komme på tavlen i opgøret, selvom de stillede med en lang række store nye navne.
Både Joao Pedro, Jamie Gittens, Liam Delap, Estevao og Andrey Santos fik deres Premier League-debut for den blå London-klub.


Desuden sad både Jorrel Hato og Dario Essugo på spring for at få debut, men må vente til næste runde med at få udløst spændingen.
Dermed åbner både Chelsea og Crystal Palace Premier League-sæsonen med at tage et enkelt point.
Hvis du vil have det fulde overblik over de mange ændringer i både Premier League og de andre store ligaer, så kan du se de største transfers i Campos overblik her:

Chelsea FC
Crystal Palace












