Tottenham smadrer oprykker i Thomas Franks PL-premiere
Den danske cheftræner tog en forventet sejr i sin første Premier League-kamp i Tottenham Hotspur.

Thomas Frank og Tottenham Hotspur lagde godt fra land i Premier League. Her besejrede de Burnley med hele 3-0 hjemme på Tottenham Hotspur Stadium i deres sæsonåbner.
Allerede efter ti minutter kom den danske cheftræners tropper for første gang under hans ledelse på tavlen.
Her svingede nyindkøbet Mohamed Kudus et perfekt indlæg ind i skoen på en fri Richarlison, der let sendte bolden videre ned i det lange hjørne.
Midt i anden halvleg var brasilianeren så igen på spil.

Igen var det Mohamed Kudus, der efter et smart træk forbi Burnelys venstreback leverede et perfekt indlæg. Richarlison stod bagerst i feltet, hvorfra han saksesparkede bolden op i det korte hjørne.
Bare seks minutter senere kunne walisiske Brennan Johnson så fuldende Tottenham-triumfen, da han leverede målet til slutcifrene 3-0.
Dermed er danske Thomas Frank og Tottenham kommet perfekt fra start i Premier League, hvor de efter deres første kamp indtager en midlertidig førsteplads.
Her ligger de lige foran Liverpool, der i det Premier League-premieren vandt med 4-2 over Bournemouth. Der opstod en grim situation undervejs, hvor den dobbelte målscorer Antoine Semenyo blev udsat for racisme. Det kan du læse mere om her:

Thomas Frank
Burnley
Tottenham Hotspur












