To Fredericia-spillere uenige om æren som matchvinder Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

To Fredericia-spillere uenige om æren som matchvinder

I FC Fredericias første Superliga-sejr nogensinde faldt målet i tillægstiden, men der var tvivl om, hvem der skulle have æren for målet.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Fredericia vandt fredag sin første Superliga-kamp på eget græs nogensinde.

Det vindende mål faldt i kampens tillægstid, og her opstod der tvivl om, hvem der egentligt stod bag scoringen, og dermed blev matchvinder.

Den, måske, dobbelte målscorer Agon Mucolli pegede på sig selv, og det samme gjorde Martin Huldahl.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Der er overhovedet ikke nogen tvivl. Det er Huldahls skyld, at jeg scorer, men han rørte den ikke, desværre for ham, siger Mucolli.

- Jeg snitter den lige lidt, så det er det, der gør, at den går ind, siger Huldahl.

Den tidligere OB-spiller Mucolli blev skiftet ind i pausen, og blot fem minutter derefter nettede han for første gang i sæsonen.

Hos DBU er det det eneste mål, han er noteret for i kampen, da Martin Huldahl, der blev indskiftet i det 77. minut, står noteret for det sidste mål.

Bedøm selv i videoen under artiklen.

FC Fredericia indtager aktuelt fjerdepladsen i Superligaen efter fem spillede kampe, hvor der dog kun er afviklet to opgør i den femte spillerunde.

Sønderjyske er derimod nummer 10 med fire point.

Det blev en målrig affære på Monjasa Park. Læs om kampens forløb og se måklene i aritklen herunder:

Rutsjebanetur på Monjasa Park: Mirakuløst comeback afværget

Mest læste

Notifications

Notifikationer