Rørt Liverpool-helt dedikerer scoring til afdød holdkammerat
Den italienske kantspiller blev den uventede helt for Liverpool, da de forsvarende mestre åbnede Premier League med en sejr.

Liverpool og Bournemouth åbnede Premier League med manér fredag aften.
De forsvarende mestre var på sejrskurs foran med 2-0 kort inde i anden halvleg, men med to scoringer fra Antoine Semenyo var gæsterne tæt på at snuppe et point med fra Anfield.
Men kort før lukketid sendte Federico Chiesa bolden i kassen til 3-2, inden Mohamed Salah slog det sidste søm i kisten i tillægstiden til 4-2.
Chiesa var tydeligt berørt over sin sejrsgivende scoring, som han valgte at dedikere til Diogo Jota, der på tragisk vis mistede livet i en bilulykkere tidligere på sommeren.
- Det var meget følelsesladet og efter, jeg scorede, gik mine tanker til Diogo, til Andre og hans familie, der var her i dag. Målet var for ham [Diogo Jota], siger Federico Chiesa ifølge klubbens hjemmeside.
Den italienske kantspiller anerkender, at det ikke har været nemt at spille fodbold efter Jotas alt for tidlige død.
- Det var hårdt i dag, men atmosfæren var god, tilskuerne var helt utroligt gennem hele kampen. Det var meget stort. Jeg vil også gerne tro, at vi fik lidt hjælp med fra Diogo og hans bror oppefra, siger Chiesa.

Næste opgave for Liverpool er på udebane mod Newcastle.
En anden spiller, der stjal en del overskrifter fredag aften, var Hugo Ekitike.
Læs mere her:

Liverpool
Bournemouth












