Officielt: Nottingham Forest henter tidligere Arsenal-talent Foto: Nottingham Forest

Officielt: Nottingham Forest henter tidligere Arsenal-talent

Det tidligere Arsenal- og Chelsea-talent Omari Hutchinson skifter til Nottingham Forest.

Omari Hutchinson skriver under med Nottingham Forest.
Foto: Nottingham Forest

Nottingham Forest henter Omari Hutchinson i Ipswich Town.

Hutchinson får en femårig kontrakt, der løber frem til sommeren 2030. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den 21-årige offensivspiller kommer til fra Ipswich Town, der sluttede sidste sæson på Premier Leagues 19. plads og dermed rykkede ud af den bedste engelske række.

Nu er deres stjernespiller så tilbage i Premier League.

Her skal han tørne ud for Nottingham Forest, og det er han glad for.

- Jeg er meget spændt på at være her, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg har spillet på City Ground et par gange, og det har altid føltes fjendtligt, så jeg ser frem til at spille her med fansene i ryggen.

- Jeg vil give alt, og jeg glæder mig til udfordringen, fordi det er et nyt kapitel for mig, men jeg føler mig klar, siger Hutchinson ifølge klubbens hjemmeside.

Omari Hutchinson skriver under med Nottingham Forest.
Foto: Nottingham Forest

I 2022 skiftede Omari Hutchinson fra Arsenal til Chelsea efter en tid på ungdomsakademiet hos The Gunners. Her slog han ikke i gennem, men blev i stedet lejet ud til Ipswich, inden han sidste sommer skiftede permanent til klubben, som han hjalp til at rykke op.

Hos Ipswich leverede han 14 scoringer og ni oplæg i 82 optrædener.

Den nye sæson af Premier League er netop blevet skudt i gang og her er blandt andet danske Thomas Frank og Tottenham kommet godt fra start. Det kan du læse mere om her:

Tottenham smadrer oprykker i Thomas Franks PL-premiere

Mest læste

Notifications

Notifikationer