Hobro snupper sejr i Gjesing-debut – Middelfart tager point fra HB Køge
Den nyslåede Hobro-træner fik en flot start i sin nye klub, mens Middelfart fik sæsonens andet point.

Jens Gjesing fik en fornem debut i spidsen for Hobro IK.
Cheftræneren er kommet til fra VSK Aarhus, og i sin debut som cheftræner for Hobro blev det til en flot udebanesejr over Hillerød.
Sejren kom i hus efter to scoringer fra Marco Bruhn og Max Nielsen, der gav Gjesing en perfekt start på tilværelsen i den nordjyske klub.
Andetsteds havde Middelfart Boldklub besøg af HB Køge, hvor hjemmeholdet jagtede sæsonens første sejr.
Det fik de ikke, men de fik dog sæsonens andet point, da de to mandskaber spillede 2-2 på Fyn.
Nytilkomne Jerailly Wielzen scorede begge mål for Middelfart, mens Niklas Jakobsen og Basem Alkhoudari sørgede for, at HB Køge fik et point med hjem.
Middelfart er fortsat på sidstepladsen i Betinia Ligaen.


Du kan læse mere om Middelfarts 'fyraftensproffer' her:

HB Køge
Hobro IK
Hillerød Fodbold












