Campo erfarer: Brøndby har afvist tilnærmelser fra SL-konkurrent Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Campo erfarer: Brøndby har afvist tilnærmelser fra SL-konkurrent

Ifølge Campos oplysninger har Brøndby ikke i sinde at lade deres erfarne målmand rejse væk.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har ikke i sinde at lade Thomas Mikkelsen forlade klubben.

Ifølge Campos oplysninger har FC Fredericia forhørt sig om mulighederne for at indgå en lejeaftale med den rutinerede keeper, men det skulle Brøndby ikke være interesseret i.

FC Fredericia er i øjeblikket på markedet efter en ny målmand, da FCM-lejesvenden Ovie Ejeheri er blevet langtidsskadet og ikke kommer i aktion i den nærmeste fremtid.

Det efterlader klubben med Mattias Lamhauge og unge Mads Eriksen.

Førstnævnte har siden Ejeheris skade ageret førstemålmand, og han var også mellem stængerne, da holdet fredag aften slog Sønderjyske med 3-2 på Monjasa Park.

Men det ser altså ikke ud til, at Michael Hansen kan få hjælp fra Thomas Mikkelsen, der tidligere har vogtet målet i FC Fredericia mellem 2016 og 2017.

FC Fredericias direktør, Stig Pedersen har også tidligere kommenteret på, om Thomas Mikkelsen kunne være en mulig kandidat.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– Han (Thomas Mikkelsen, red.) har jo spillet hos os før. Nu er han jo ikke fri på markedet, men Thomas er selvfølgelig en fin målmand, men i øjeblikket kigger vi og sonderer markedet, fortalte Stig Pedersen til Campo efter 3-3-kampen på MCH Arena.

Læs mere her:

Skal Brøndby-målmand til SL-konkurrent? “Han er en fin målmand”

Mest læste

Notifications

Notifikationer