Tidligere Superliga-spiller indstiller karrieren som 29-årig
Oliver Drost er nødsaget til at lægge støvlerne på hylden.

Oliver Drost lægger støvlerne på hylden med øjeblikkelig virkning.
Den 29-årige FC Helsingør-spiller har haft en del skadesproblemer, og derfor er han og klubben blevet enige om at ophæve kontrakten.
Det skriver FC Helsingør, der i aften vil hylde den nu tidligere fodboldspiller, når klubben møder HIK i 2. Division.

Drost sidste kamp som fodboldspiller blev således det opgør i den forgangne sæson, hvor det lykkedes FC Helsingør at overleve i 2. Division. Det gjorde de med en 6-0-sejr over netop HIK, hvor Oliver Drost bidrog med to mål og to assists.
Den 29-årige angriber har 34 Superliga-kampe på CV'et, som han spillede for AC Horsens fra 2017 og frem til 2020.
Undervejs har Drost været forbi Vejle, AC Horsens, Hobro IK og Kolding IF, før han vendte tilbage til Helsingør, hvor han er opvokset.
I går offentliggjorde FC Helsingør en ny transfer. Læs mere om det herunder:
Efter prøvetræning: Iniesta og Co. henter tidligere AGF-talent












