Sölvi efter Brøndby-exit: Jeg er helt knust Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sölvi efter Brøndby-exit: Jeg er helt knust

Spillerne slikkede sårene, mens Vikingurs cheftræner udtalte sig efter det grumme 4-0-nederlag.

Sölvi Ottesen stirrer på Brøndby Stadion
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vikingur kom til Brøndby Stadion torsdag aften fuld af fortrøstning og foran 0-3 efter det først opgør.

Men da de 90 minutter var gået var den samlet stilling 4-3 til Brøndby, og selvom islændingene var en mand i overtal i mere end 70 minutter, så blev Brøndby endestationen for Vikingur.

Særligt anden halvleg var grum for islændingene, som indkasserede tre mål i de sidste 45 minutter.

Og Vikingurs cheftræner, den tidligere F.C. København-stopper, Sölvi Ottesen, var tydeligt ramt efter torsdagens opgør.

- Det var bare så slemt, som det kunne blive, og vi er fuldstændig knuste. Jeg selv er helt knust over dette nederlag, udtaler Sölvi Ottesen til den islandske avis Visir.

Cheftræneren var tilfreds med første halvleg, men synes, at hans mandskab slap lidt for meget af, efter Clement Bischoffs røde kort i det 18. minut.

- Vores energiniveau faldt, og de udnyttede det fuldt ud.

Sölvi Ottesen stirrer på Brøndby Stadion
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- I pausen talte vi om, at vi skulle fortsætte med at turde spille og holde på bolden. Men vi formåede ikke at sætte afleveringerne sammen og var flade. Vi kom aldrig rigtig med i anden halvleg, og Brøndby udnyttede det.

Ottesen var frustreret over, at Vikingur ikke formåede at udnytte 0-3-føringen fra første kamp, og derfor gør det også ondt, at man ikke kunne give de mange medrejsende fans en mindeværdig aften på Brøndby Stadion.

- Spillerne slikker sårene lige nu inde i omklædningsrummet, men nu må vi have fuldt fokus på ligaen, hvor vi stadig er med i en hård kamp om mesterskabet.

- Vi er skuffede over vores præstation, især i anden halvleg, sluttede en knust Sölvi Ottesen.

Nicolai Vally har aldrig oplevet en kamp, som den torsdag aften. Læs mere her.

Magiske Vallys har aldrig prøvet noget lignende

Mest læste

Notifications

Notifikationer