Liverpool køber spiller i Serie A Foto: Liverpool

Liverpool køber spiller i Serie A

Liverpool har været på indkøb i Oliver Sørensens Parma.

Giovanni Leoni skriver under med Liverpool
Foto: Liverpool

Liverpool og Arne Slot er ikke færdige med at handle på transfermarkedet.

Fredag aften meddeler Merseyside-klubben på sin hjemmeside, at man har hentet den 18-årige Giovanni Leoni i italienske Parma.

- Jeg er meget glad for at være her. Det er en virkelig fantastisk følelse, og jeg er beæret over at være her.

- Jeg blev meget glad (da han hørte om Liverpools interesse, red.). Da jeg så det, tænkte jeg: "Wow, det er helt vildt." Jeg er virkelig glad, siger den nye Liverpool-spiller til klubbens hjemmeside.

Den italienske stopper har skrevet under på, hvad Liverpool beskriver som en 'længerevarende kontrakt'. Ifølge insiderguruen Fabrizio Romano er der tale om en seksårig kontrakt.

Giovanni Leoni skriver under med Liverpool
Foto: Liverpool

Romano supplerer med, at der er tale om en handel for 35 millioner euro. Det svarer til omtrent 260 millioner danske kroner.

Leoni nåede 17 kampe for Parma, hvor han leverede et enkelt mål.

Italieneren må vente lidt på sin debut for klubben. Til Liverpools hjemmeside udtaler han, at fredagens sæsonåbner vil blive overværet fra tribunen på Anfield.

Ny Liverpool-stjerne har overgået Slots forventninger

Mest læste

Notifications

Notifikationer