FC Fredericia ansætter tidligere spiller som assistent Foto: FC Fredericia

FC Fredericia ansætter tidligere spiller som assistent

Lukas Enevoldsen skal fremover assistere Michael Hansen på Fredericia-sidelinjen.

Foto: FC Fredericia

FC Fredericia styrker staben.

Tidligere førsteholdsspiller Lukas Enevoldsen tiltræder som assistenttræner fra den 20. august, skriver klubben på sin hjemmeside.

Her skal Enevoldsen hjælpe oprykkerne med analyse, forberedelse og træning af særligt standardsituationer.

Erfaringen som assistenttræner har han med fra et job på Færøerne hos B36 Torshavn, hvor han har været en del af staben gennem to sæsoner. Før det var han assistenttræner i den nuværende 2. Divisionsklub Brabrand IF.

Foto: FC Fredericia

– Jeg er utrolig glad og stolt over at blive en del af FC Fredericia. Klubben har en tydelig identitet og et setup, der giver rigtig gode betingelser for at arbejde ambitiøst med fodbolden.

– At skifte til Fredericia giver mig en stor mulighed for at udvikle mig yderligere som træner, og jeg ser frem til at komme tilbage til en klub jeg allerede kender og har haft mange gode oplevelser med, siger Lukas Enevoldsen til FC Fredericias hjemmeside.

32-årige Enevoldsen har spillet 34 kampe for FC Fredericia og scoret et mål.

FC Fredericia får i aften besøg af Sønderjyske Fodbold, der har en markant profil tilbage i kamptruppen for første gang i sæsonen. Læs mere herunder:

Profil er tilbage for Sønderjyske til lokalbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer