Cornelius overlevede “lortebane”: Det er ikke fodbold
Andreas Cornelius kunne ikke lade være med at lange ud efter underlaget på Right to Dream Park.

Skulle Andreas Cornelius have et klubskifte tilbage i sig i sin karriere, kan alle klubber med kunstgræs nok godt droppe at gøre sig tilnærmelser.
FCK-angriberen var nemlig langt fra begejstret for underlaget på Right to Dream Park.
Det til trods for, at FCK stak afsted med en 1-3-sejr over FC Nordsjælland.
Det gjorde han klart overfor TV 2 Sport kort efter slutfløjt fredag aften.
- Det var okay. Det er noget rigtigt lort at spille på, det her, men vi kom igennem uden skader, så det var fint. Og vi vandt. Det var godt
- Jeg synes ikke, at det er fodbold. Men det er en anden snak. Vi kommer herop og tager tre point med hjem. Og så er det videre.

F.C. København kom ved stillingen 0-0 en mand i overtal, da FCN's Tobias Salquist så direkte rødt for at have frataget københavnerne en oplagt scoringschance.
Med sejren topper FCK tabellen med tre point ned til Brøndby IF.
Du kan læse mere om kampen nedenfor

F.C. København
FC Nordsjælland












