AGF-profil glæder sig til provinsklassiker: OB er en stor klub
Felix Beijmo glæder sig til mandagens opgør mod OB.

Provinsens to største byer tørner sammen på mandag, når OB hjemme tager i mod AGF.
Sidst de to hold tørnede sammen på Fyn i en Superliga-kamp endte det 1-1, efter at de aarhusianske gæster ellers kom i front efter bare et minut.
Dengang var det AGF's Felix Bejimo, som havde næstsidste fod på Patrick Mortensens lynscoring, og den svenske profil husker tydeligt opgøret på Nature Energy Park fra 2023.
- Vi scorede efter et minut ved 'Paddy', men så udlignede de i anden halvleg, og vi fik ikke de tre point, som jeg håber vi kan få på mandag, udtaler Beijmo til AGF's egne kanaler.
OB er tilbage i Superligaen efter et år i den næstbedste række, og Beijmo ser frem til gensynet med det fynske fodboldflagskib, når de to hold - ifølge SuperStats.dk - tørner sammen for 88. gang i landets bedste række.

- Det er et fint stadion, og det bliver en sjov kamp at spille mod en stor klub, så jeg ser frem til kampen, slår svenskeren fast.
Kampen spilles på mandag klokken 19, og fynboerne har efter sigende fundet sin nye førstemålmand. Læs mere her.
Zorniger giver klart hint om vigtig OB-position
AGF
OB












