Thomas Frank har fundet sin anfører i Tottenham
Cristian Romero får æren af at bære anførerbindet under Thomas Frank.

Han nåede det lige.
Onsdag aften brager Tottenham sammen med Paris Saint-Germain i det, der bliver Thomas Franks første officielle kamp i spidsen for Spurs.
Onsdag formiddag har den danske cheftræner nu løftet sløret for, hvem han har besluttet sig for skal bære anførerbindet inde på banen.
Valget er faldet på Cristian Romero. Det oplyser Tottenham på sin hjemmeside.
At valget er faldet på netop Cristiano Romero er næppe det mest overraskende.
I 2023 blev han nemlig udpeget som viceanfører for Heung-Min Son sammen med James Maddison.
Son er imidlertid blevet solgt til Los Angeles FC, mens James Maddison er dømt ude det meste af sæsonen med korsbåndsskade.
- Jeg havde en god snak med Cuti Romero, og han skal være vores anfører. Han er meget stolt og glad for det. Det er en stor ting at skulle lede denne skønne klub ud på banen, ikke bare til Super Cup, men gennem hele sæsonen.
- Jeg mener, at han har alle de rette kvaliteter. Han leder gennem sin adfærd på banenm hvor han skubber holdt frem på alle måder, ligesom han også gør det uden for banen, siger Thomas Frank.

Tottenham og Paris Saint-Germain krydser klinger onsdag aften klokken 21.00.
Opdateres...
Tottenham Hotspur
Thomas Frank












