Super Cup kan ændres til turnering – skal afholdes uden for Europa Foto: Photo by FRANCK FIFE

Super Cup kan ændres til turnering – skal afholdes uden for Europa

Super Cup-kampen kan blive til en Super Cup-turnering.

Foto: Photo by FRANCK FIFE

Onsdag aften mødes vinderne af de to største europæiske klubturneringer på tværs af landegrænser i den forgangne sæson, når Paris Saint-Germain og Tottenham Hotspur mødes.

Champions League- og Europa League-vinderne skal dyste om Super Cup-trofæet, og traditionen tro spilles kampen mellem den gamle og den nye sæson.

Men måske bliver formatet snart ændret. Engelske The Telegraph skriver, at UEFA har gjort sig overvejelser om at ændre Super Cup, så det i stedet bliver en turnering med fire deltagere.

Foto: Photo by FRANCK FIFE

Det menes mediet at vide ud fra dokumenter om TV-rettighederne for perioden i 2024-2027, hvor der fremgik et forslag om en såkaldt "åbningsturnering" for Champions League.

I forslaget om det ændrede format skulle der spilles to semifinaler og en finale, hvor vinderen af Champions League og Europa League skulle være blandt de to deltagende hold.

Turneringen skulle angiveligt afholdes i enten USA eller Mellemøsten. Det skulle forhøje TV-rettighedspriserne, så UEFA tjener endnu mere.

Super Cup, som den spilles i dag med en enkelt kamp, har været gældende siden 1998. Før det blev vinderen fundet over to kampe. To kamps formatet var gældende fra 1972 og frem til 1998.

I mellemtiden er UEFA Conference League også kommet til. Den tredjebedste UEFA klubturnering blev første gang afviklet i 2021.

Det fremgår dog ikke, om det er Conference League-vinderen, eller hvilke andre klubber eller turneringsvindere, der skulle deltage i det eventuelt nye format.

Vinderen af 2025-udgaven af Super Cup skal findes mellem PSG og Tottenham. Thomas Frank har netop meldt ud, hvem der fremover skal bære anførerbindet i Tottenham, efter Son Heung-Min blev solgt til Los Angeles FC. Læs mere om det herunder:

Thomas Frank har fundet sin anfører i Tottenham

Mest læste

Notifications

Notifikationer