Ingen mindgames i FCK: De må have et mindreværdskompleks
Malmö FF brændte godt og grundigt nallerne på F.C. København, da de blev sendt hjem med hele 5-0 fra Parken af, men indtil da var svenskerne store i munden.

Efter 90 minutters rundbarbering i Parken.
Så har Malmö FF nok har svært ved at løbe fra, at de nok havde det hele i munden.
Ved slutfløjt stod den 5-0 i Parken mod et mægtigt spillende F.C. København-hold, som svenskerne også havde gjort rigeligt for at tale både ned og op forud for mødet mellem de forsvarende danske og svenske mestre.
Så havde F.C. København ingen historie, så havde de for mange penge at rutte med og derfor burde de vinde.
Og den tilgang forud for en vigtig europæisk kamp havde F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup svært ved at forstå, at Malmö FF praktiserede. For måske skulle de bare have ladet fødderne tale.
- Jeg har haft svært ved at forstå tilgangen til dem på det. Men det har åbenbart været
deres minimale chance for at udligne forholdet, sagde Jacob Neestrup til Campo og pressen efter kampen.
- Og som jeg sagde allerede i Fredericia, Vi skal ikke gå ind før kampen i den der debat om, at de hader os, fordi det vil udligne den forskel, som mine spillere viste i dag. Lad fødderne snakke, og det gjorde vi flot.
Jacob Neestrup spekulerede endda i, om den storsejr, de leverede i tirsdagens kamp, kommer til at sidde i de malmöske-spillere lang tid endnu.
- Hvis de havde taget bare 10% af den underholdning, som de har givet på specielt
deres pressemøde i Malmö ind til den her kamp, så kunne det være, at det havde været lidt mere sjovt at kigge på, fortalte Jacob Neestrup efter kampen.
- Der var stor forskel på banen. Der var endnu større forskel på de to klubber udenfor. Og det bekræfter mig i, at vi tager videre til næste kamp. Og jeg lurer mig, om de stadigvæk sidder med følelsen af et lille mindreværkskompleks overfor FC København, indtil vi mødes igen.
Jacob Neestrup påtalte også helt konkret efter kampen, hvad blandt andre Pontus Jansson sagde forud for første opgør samt, hvad Henrik Rydström fortalte på mandagens pressemøde. Læs mere om det i artiklen herunder.
Neestrup efter 5-0: De pustede en Scandlines-færge op
F.C. København
Jacob Neestrup
Malmö FF












