FC Fredericia-chef: En af de større brølere i VARs historie Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Fredericia-chef: En af de større brølere i VARs historie

VAR fejlede i weekendens kamp mellem FC Midtjylland og FC Fredericia.

FC Fredericias direktør Stig Pedersen kigger på banen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Fredericia fik i weekenden et stort resultat med sig fra MCH Arena, da mandskabet spillede 3-3 mod sidste sæsons vicemester.

Nyoprykkerne fik ét point med fra en svær udebane, men udbyttet kunne måske have været endnu bedre, hvis ikke det var for en fejl af VAR.

Onsdag meldte DBU ud, at FC Midtjylland fejlagtigt fik godkendt et mål af Franculino Djú, der ellers stod i en offside-position.

Fejlen ærgrer Fredericias direktør, Stig Pedersen, der dog ikke kommer til at få søvnløse nætter over den muligt glippede sejr på Heden, hvor VAR fik en hovedrolle.

- Det var selvfølgelig ikke super tilfredsstillende at vide, at FC Midtjylland fik godkendt et mål, de aldrig skulle have haft. Det (fejlen, red,) er lidt bekymrende, fordi det må vel være en af de større brølere i VARs historie.

- Jeg har den indstilling, at dem, der har siddet med det, har gjort, hvad de kunne. Når det er teknik med mennesker, der arbejder sammen, så sker der fejl en gang imellem. Det accepterer vi, og vi er videre, siger Fredericias direktør, Stig Pedersen, til Campo.

FC Fredericias direktør Stig Pedersen kigger på banen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det er hverken første eller sidste gang, at en dommer/VAR-fejl finder sted i Superligaen, men i denne situation kunne det have ændret udfaldet af kampen.

Fredericia kunne måske være løbet med alle tre point, men søndagens kamp har ikke påvirket direktørens syn på VAR.

- Jeg er ikke modstander af VAR - heller ikke efter det har ramt os her. Man må formode, at systemet bliver bedre og bedre. Vi må håbe, at tingene fordeler sig lidt ind over sæsonen, for der vil jo ske fejl med VAR.

Trods en fejl af VAR-holdet er Pedersen tilfreds med håndteringen af sagen.

- Jeg vil også godt understrege, at jeg er super tilfreds med, at man går ud og fortæller om det her. Det er godt, der er åbent omkring det, siger han.

FC Fredericia står med fire point efter de første fire kampe. Det rækker til en foreløbig 9. plads.

DBU indrømmer kampafgørende VAR-fejl på MCH Arena

Mest læste

Notifications

Notifikationer