Donnarummas agent langer ud efter PSG
Enzo Raiola er svært utilfreds med Paris Saint-Germain.

Gianluigi Donnarumma er vidt og bredt anerkendt som en af verdens bedste målmænd.
Den status har han blandt andet opnået på grund af sine præstationer i Paris Saint-Germain gennem de seneste fire år.
Men snart er forholdet mellem den italienske keeper og den franske storklub forbi.
Det står klart, efter Donnarumma tirsdag aften delte et afskedsbrev til PSG's fans.
Men hvad er det helt præcist der gør, at den bare 26-årige målmand ikke længere skal stå for PSG, der i sidste sæson vandt Champions League?
Det har Donnarummas agent, Enzo Raiola, forsøgt at forklare overfor Sky Sports Italy:
- Han (Donnarumma, red.) er meget ked af det, der er sket. De sidste 10 dage risikerer at slette hans fire år her. Jeg er chokeret over manglen på respekt.
- PSGvar kommet med flere tilbud (om kontraktforlængelse, red.), og i sidste ende endte vi med at accepteret et tilbud, der var lavere end hans nuværende løn, fordi Gigio havde lyst til at blive. Men så skiftede de mening, hvilket fik os til at afbryde forhandlingerne og i stedet aftale at tales ved efter Champions League-finalen.
- Vi talte sammen igen inden klub-VM, hvor de bekræftede deres intentioner om at fortsætte samarbejde. Derfor er de seneste 10 dage kommet meget bag på os.
- Jeg forstår godt behovet for at hente en ny målmand, men at lade Gigio smutte efter alt det, han har gjort for klubben, er en kæmpe mangel på respekt, siger Enzo Raiola.
Agenten kommer siden ind på, hvad fremtiden kunne byde for Donnarumma:
- Det er måske kun Premier League, der kan imødekomme PSG's overdrevne økonomiske krav. De taler om respekt, men som det ser ud, så er det måske kun økonomisk respekt.
PSG hentede for får dage siden Lucas Chevalier ind til målmandsposten.
Donnarumma bliver allerede nu sat i forbindelse med en af Englands største klubber:
L’Équipe: Donnarumma er allerede enig med Manchester-klub
Paris Saint-Germain












