Brøndby Stadions udebaneafsnit flyttes op i hjørne
Udebaneafsnittet på Brøndby Stadion flyttes op i stadionets nordvestlige hjørne.

I slutningen af foråret 2026 skal udebanefans, der gæster Brøndby Stadion, være et nyt sted.
Udebaneafsnittet skal nemlig flyttes fra sin nuværende placering på højre side af nordtribunen og op i det nordvestlige hjørne på stadion.
Det gøres blandet andet, fordi klubben vil udnytte stadionkapaciteten bedre og forbinde de to eksisterende familieafsnit på stadion, der lige nu adskilles af udebaneafsnittet. Det skal også øge sikkerheden.

- Vi oplever en kæmpe efterspørgsel på billetter til vores kampe i disse år - derfor vil vi selvfølgelig også gerne have så mange fans ind på stadion som muligt, fordi efterspørgslen er til det. Vi har teknisk set haft udsolgt til rigtig mange kampe i den forgangne sæson, og vi forventer det samme i fremtiden.
- Ved at flytte udebaneafsnittet til den nordvestlige del, vil der være en bedre og mere sikker opdeling af sektioner, som vil medføre færre tomme pladser og dermed skabe bedre udnyttelse af stadionkapaciteten.
- Mange familier samler sig på nordtribunen, og ved at forbinde de to tribuner i det nordøstlige hjørne, vil vi skabe en endnu bedre og mere tryg fanoplevelse for de mange familier, der nyder at være på Brøndby Stadion før, under og efter kampe, udtaler marketingsdirektør Thomas Skov til Brøndbys hjemmeside.
En anden væsentlig grund skal findes i etablingen af en ny fanzone i den nordlige del af af stadion, der er blevet præsenteret sammen med nyheden om at flytte udebaneafsnittet.
Bygningen af denne begynder dog først, når udebaneafsnittet er blevet flyttet.
Torsdag skal Brøndby på en svær opgave, når Vestegnsklubben skal forsøge at indhente det europæiske nederlag på Island, der endte 3-0 til Vikingur Reykjavik.
Det er dog ikke en opgave, der skræmmer Sean Klaiber. Tværtimod. Læs mere herunder:
Sean Klaiber: Ikke første gang jeg har lavet et comeback fra 0-3
Brøndby IF












