Real Madrid retter skarp kritik mod Barca-forslag Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Real Madrid retter skarp kritik mod Barca-forslag

Den spanske hovedstadsklub er bestemt ikke tilfreds.

Jude Bellingham i duel med Frenkie de Jong.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det spanske fodboldforbund har godkendt, at opgøret mellem FC Barcelona og Villareal CF i 17. spillerunde af La Liga kan spilles i Miami i USA.

Opgøret skulle oprindeligt spilles på Villareals hjemmebane, Estadio de la Cerámica, den 20. december, men både Barca og Villareal ønsker at rykke kampen til Hard Rock Stadium i Florida.

Forslaget er nu sendt videre til UEFA og FIFA, der skal give det endelige grønne lys, og beslutningen om at flytte kampen til USA møder nu kritik fra FC Barcelonas ærkerival Real Madrid.

Den spanske hovedstadsklub skriver på sin hjemmeside, at man er stærkt imod forslaget om at rykke kampen uden for de spanske landegrænser.

- Real Madrid C.F. ønsker at meddele sine medlemmer, støtter og fodboldfans generelt om sin stærkeste afvisning af forslaget om at afvikle kampen i runde 17 i La Liga mellem Villarreal C.F. og F.C. Barcelona uden for Spanien.

- Tiltaget, der er fremsat uden information eller forudgående høring af de deltagende klubber i turneringen, krænker det grundlæggende princip om territorial gensidighed, som gælder i ligaturneringer med dobbeltopgør (én kamp hjemme og én kamp på modstanderens bane). Dette ændrer den sportslige balance og giver en uberettiget fordel til de klubber, der har anmodet om ændringen.

Jude Bellingham i duel med Frenkie de Jong.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Turneringens integritet kræver, at alle kampe afvikles under samme betingelser for alle hold. At ændre dette bryder ligheden mellem deltagerne, sætter resultaternes legitimitet på spil og skaber en uacceptabel præcedens, der åbner døren for undtagelser baseret på interesser, som ikke er rent sportslige, med klar skade på den sportslige integritet og risiko for forvridning af konkurrencen. Hvis forslaget gennemføres, vil konsekvenserne være så alvorlige, at det vil udgøre et før og efter i fodboldens verden, skriver Madrid på sin hjemmeside.

Real Madrid har derfor skredet til handling og gjort tre forskellige ting. Det første, de har gjort, er at lave en anmodning til både FIFA og UEFA om ikke at tillade kampen afviklet.

Derudover har man også sendt en anmodning til den spanske sportsret, Consejo Superior de Deportes, om ikke at give den nødvendige administrative godkendelse uden enstemmigt samtykke fra ligaens klubber.

Opdateres...

Mest læste

Notifications

Notifikationer