PSG køber forsvarsspiller for en halv milliard Foto: PSG

PSG køber forsvarsspiller for en halv milliard

Paris Saint-Germain har gravet dybt i lommerne for at sikre sig tilgangen af Illia Zabarnyi.

Illia Zabarnyi præsenteres i Paris Saint-Germain.
Foto: PSG

Rygterne har længe sendt Illia Zabarnyi til den franske hovedstad - og nu er det officielt.

Paris Saint-Germain har netop præsenteret den ukrainske forsvarsspiller som ny mand i klubben.

Han kommer til fra Bournemouth og har ifølge flere medier, herunder transferjournalisten Fabrizio Romano, kostet 67 millioner euro. Det svarer til 500 millioner kroner.

Han er blevet udstyret med en aftale af fem års varighed i Paris.

Illia Zabarnyi blev hentet til Bournemouth tilbage i begyndelsen af 2023.

I sin debutsæson noterede han sig for 37 Premier League-kampe og blev kåret til årets spiller i klubben af fansene.

Med salget af den 22-årige ukrainer har Bournemouth nu sagt farvel til nærmest hele sin bagkæde, efter også Milos Kerkez (Liverpool) og Dean Huijsen (Real Madrid) er blevet skudt afsted tidligere i transfervinduet.

Illia Zabarnyis nye arbejdsgiver tager officielt hul på sæsonen onsdag aften, når PSG og Tottenham ramler sammen i UEFA Super Cup.

Mest læste

Notifications

Notifikationer