Mourinho sender Van Persie og Feyenoord ud af Champions League-kvalen efter målorgie
Fenerbahce er videre i Champions League-kvalen efter en målfest i Istanbul.

En stor Champions League-kvalifikationsaften er i gang.
Tyrkiske Fenerbahce spillede sig hjemme i Istanbul videre i kvalifikationen til den europæiske turnering, da Jose Mourinhos mandskab slog Robin van Persies Feyenoord med svimlende 5-2.
Opgøret i Holland endte med en sejr til hjemmeholdet på 2-1, så tirsdagens returopgør krævede også en stor præstation af Fenerbahce.
Da 90 minutter var spillet havde bolden været i netmaskerne syv gange, men de første 40 minutter var målmæssigt en stille affære.
Efter 41 minutters spil led Fenerbahces chancer for avancement et gevaldigt knæk, da udeholdet kom på 1-0.
Men værterne fandt et lynhurtigt modsvar og fik vendt kampen på hovedet med to scoringer lige inden pause. Stillingen var således 2-1, og samlet over de to kampe var det nu status quo.
Næste scoring faldt ti minutter inde i anden halvleg, da Fred kom på tavlen for tyrkerne.
Syv minutter før tid gik det amok på stadionet i den tyrkiske storby, da Mourinhos mandskab kom på 4-1, men kampen var en af dem, der blev ved med at give.
Tsuyoshi Watanabe gav Feyenoord et spinkelt håb, da han fik reduceret til 4-2, men i overtiden bankede Talisca det sidste søm i den hollandske kiste og afgjorde kampen.
Danske Casper Tengstedt fik de sidste fem minutter for Feyenoord.
Ligesom Fenerbahce spillede Rangers FC og cypriotiske Pafos FC sig videre i kvalifikationen.
Rangers tabte godt nok med 2-1 på udebane til FC Viktoria Plzen, men det gode udgangspunkt fra det første opgør var nok til avancement.
Pafos FC slog Dynamo Kyiv med 2-0, samlet 3-0 over de to kampe.
Også F.C. Københavns kamp var en yderst målrig affære:
Klasseforskel! Basel venter for FCK efter ydmygelse af Malmö
Fenerbahce
Feyenoord












