Medie: Isak har ingen plan om nogensinde at spille for Newcastle igen
Alexander Isak har efter sigende besluttet sig for, at hans Newcastle-karriere er mere eller mindre ovre.

Alexander Isak vil død og pine væk fra Newcastle.
Også i en sådan grad, at han nu skulle have besluttet sig for aldrig at ville spille for klubben igen.
Det skriver The Athletic-journalisten David Ornstein.
Den svenske angriber skulle være så sikker i sin sag, at han end ikke har planer om at blive integreret i truppen på ny, selv hvis han ikke ender med at blive solgt denne sommer.
Alexander Isak har i stedet et brændende ønske om at skifte til Liverpool, der for ganske nyligt sagde farvel til Darwin Nunez.
Den helt store udfordring er, at Newcastle, ifølge Ornstein, ikke har nogen intention om at sælge den 25-årige svensker.
Alexander Isak har ikke været i aktion for Newcastle i sommeropstarten.
Han kom til klubben i sommeren 2022 og har siden noteret sig for 62 scoringer i 109 kampe.
Liverpool
Newcastle United
Alexander Isak












