Malmö-AC: Når man stikker næsen frem, må du også betale en regning Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Malmö-AC: Når man stikker næsen frem, må du også betale en regning

Anders Christiansen vil ikke sige, at Malmö har forsøgt sig med mindgames inden kampene mod F.C. København.

Anders Christiansen til Malmö FF-træning.
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Optakten til de to kampe mellem F.C. København og Malmö FF har været spydig.

Den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen sang blandt andet med på en FCK-hadesang med Malmö-fansene, mens de to pressemøder inden de to kamp har budt på en række interessante citater.

Blandt andet sammenlignede svenskernes træner, Henrik Rydström, på et af pressemøderne de to klubber og sagde, at presset var større på FCK end dem selv - og økonomien var størst i den danske hovedstad.

Men Anders Christiansen, a.k.a Malmö-AC, afviser, at der har været tale om decideret mindgames op til kampene.

- Det er jo jer, der sætter dagsordenen. Det er jeg, der stiller spørgsmålene - og så er det os, der svarer. Det er klart, at når man stikker næsen frem, så må du også betale en regning.

- Så kan man også sige, at man kan vende den om og sige, at vi kunne også have været politiske (i svarene, red.). Det er nogle facts, som vi har forholdt os til.

- Men man kan også bare sige, at man ikke har nogle kommentarer, og man ikke vil bidrage til den showbiz, som der også er, siger Malmö-AC til Campo.

Malmö røg ud af Champions League-kvalifikationen med en 5-0 ydmygelse mod F.C. København. Efterfølgende satte svenskernes træner ord på skuffelsen. Det kan du læse mere om her:

Malmö-cheftræner efter ydmygelse: Vi var bange

Mest læste

Notifications

Notifikationer