EfB-træner om Gyamfi: Havde håbet han var længere fremme Foto: Esbjerg fB

EfB-træner om Gyamfi: Havde håbet han var længere fremme

Esbjergs cheftræner har givet en update på Richmond Gyamfi.

Gyamfi i Esbjergs trøje
Foto: Esbjerg fB

Richmond Gyamfi er ny mand i Esbjerg fB, hvor han blev præsenteret i sidste uge på en lejeaftale fra AGF.

Gyamfi fik debut i weekenden, hvor det blev til et kvarter på banen i nederlaget til Kolding, men der kan stadig gå en rum tid, førend at ghaneseren er klar til en startplads i Esbjerg.

Han er nemlig ikke blevet brugt særlig meget i sommerens opstart i AGF, og det mærker man nu i Esbjerg, fortæller klubbens cheftræner, Sancheev Manoharan.

- Der er desværre lidt endnu. Vi havde håbet og ønsket, at han havde været længere fremme, men han har jo ikke været prioriteret i AGF, og det betyder, at han ikke har fået de minutter, man kunne ønske sig, og derfor er de andre offensive spillere i truppen længere fremme end ham.

- Det ville undre mig meget, om han er i spil til startformationen til kampen mod B.93 på fredag, udtaler Manoharan til JyskeVestkysten.

Gyamfi blev købt af AGF sidste sommer i Hobro, men blev sendt tilbage til den nordjyske klub i starten af året. Frem til næste sommer er den 20-årige ghaneser i Esbjerg.

Gyamfi i Esbjergs trøje
Foto: Esbjerg fB

EfB's sportsdirektør har fortalt til Campo, at man ikke har en købsoption på Gyamfi. Læs mere her.

Esbjerg-boss forklarer: Ingen købsoption på AGF-lejesvend

Mest læste

Notifications

Notifikationer