OB giver debut til FCK-lejesvend – Fiete Arp tilbage fra skade
De to startopstillinger til mandagskampen i Superligaen mellem Randers og OB er blevet offentliggjort.

F.C. København-lejesvenden Theo Sander står foran sin debut for OB, når fynboerne mandag klokken 19:00 tager imod Randers FC.
Alexander Zornigers mandskab skal forsøge at komme tilbage på sporet efter det smertefulde 4-0-nederlag på udebane til Vejle Boldklub, og sammenlignet med det opgør har den tyske cheftræner foretaget tre ændringer.
Theo Sander, Adam Sørensen og Fiete Arp, der er blevet sin skade kvit, er nye i startopstillingen.
Rasmus Berthelsen har lavet en enkelt ændring siden Randers FC's seneste kamp i form af Mike Themsen, der har skubbet Elies Mahmoud ud af startelleveren.
Jannich Storch har fået genvalg på kassen, hvilket kunne tyde på, at Paul Izzo endnu ikke er helt kampklar.
Du kan se de to startopstillinger herunder:
OB:
Theo Sander
James Gomez
Bjørn Paulsen
Nicolas Bürgy
Leeroy Owusu
Max Ejdum
Rasmus Falk
Adam Sørensen
Jay Roy Grot
Fiete Arp
Noah Ganaus
Randers:
Jannich Storch
Oliver Olsen
Daniel Høegh
Wessel Dammers
Nikolas Dyhr
Laurits Pedersen
Mathias Greve
John Björkengren
Mike Themsen
Mohamed Touré
Norman Campbell
Campo talte tidligere på ugen med Daniel Høegh om netop mandagens modstander, som han har en fortid hos.

Randers FC
OB












