Medie: Nu er det på plads – Coman til Saudi-Arabien
Kingsley Coman ser ud til at vinke farvel til Bayern München.

Kingsley Coman drager på saudiarabisk eventyr.
Det skriver både Fabrizio Romano og Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg.
Bayern München er nemlig nået til enighed om en aftale med Al Nassr.
Ifølge Plettenberg er det en handel, der sender 35 millioner euro i retning af den sydtyske storklub.
Kingsley Coman menes at blive udstyret med en aftale frem til 2028 i den saudiarabiske klub.
Det forlyder, at han kan se frem til en årsløn på mellem 20 og 25 millioner euro. Det svarer til op til 187 millioner kroner.
Det har angiveligt været den 29-årige kantspillers eget ønske at forlade Bayern München - og helst til fordel for en klub i Saudi-Arabien.
Kingsley Coman kom til Bayern München fra Juventus i 2015 på en lejefatale. To år efter blev den vekslet til en permanent aftale.
Han står i alt noteret for 339 kampe med 72 scoringer og 71 oplæg til følge for den sydtyske gigant.
Bayern München












