Målrig mandag i Odense: OB sænker Randers efter vild halvleg Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Målrig mandag i Odense: OB sænker Randers efter vild halvleg

Første halvleg af opgøret mellem OB og Randers FC varede en time og bød på intet mindre end fem scoringer.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
OB
u v u v t
3 : 2
Slut
Randers FC
t t u v v
Noah Ganaus
5'
Fiete Arp
43'
J. Grot
45'
N. Campbell
7'
F. Danho
24'

Hvem siger, at mandage er kedelige?

OB og Randers FC gjorde i hvert fald deres for at skabe stemning på Nature Energy Park i Odense, da de to mandskaber lukkede Superligaens fjerde spillerunde med mål og spænding.

Hjemmeholdet fra Odense løb med de tre point og en sejr på 3-2, hvilket også var stillingen efter kampens første 45 minutter.

Første halvleg blev grundet et linjedommerskifte og skadesproblemer en del længere end forventet. Der blev lagt hele 15 minutter til.

Der var kun spillet fem minutter, da tyske Noah Ganaus bragte hjemmeholdet foran.

Føringen holdt dog kun få minutter, da Mohamed Toure og Norman Campbell blev sendt fri igennem OB-forsvaret, og sidstnævnte kunne nemt passere debuterende Theo Sander i målet.

Kronjyderne gentog samme taktik senere i første halvleg, hvor det denne gang var Norman Campbell, der spillede Florian Danho, der var blevet skiftet ind i stedet for en skadet Mohamed Toure, helt fri foran mål, og så stod der pludselig 2-1 til gæsterne fra Randers.

Daniel Høegh overvejer trænergerningen: Måske comeback i OB

Men kort før de første 45 minutter var spillet færdig, slog hjemmeholdet så sandelig igen.

Først blev OB tildelt et straffespark, efter Wessel Dammers tog hånden til hjælp efter et hjørnespark.

Jann-Fiete Arp fik ansvaret fra pletten og sparkede OB på 2-2.

Få minutter senere var det den sidste brik i den fynske offensiv, Jay-Roy Grot, der efter et flot opspil fra Fiete Arp kunne sende OB foran med 3-2.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Anden halvleg bød på chancer i begge ender, hvor særligt Max Ejdum og Noah Ganaus havde godt muligheder for at bringe OB foran med flere mål.

Sammenlagt blev der tillagt 22 minutter i tillægstid til opgørets halvlege, men de sidste 45 minutter kunne ikke helt følge med på mål.

Derfor sluttede det med 3-2 til OB, der rykker op på siden af Randers FC i tabellen. Begge hold har nu syv point.

En tidligere OB-spiller ser gerne, at karrieren en dag bringer ham tilbage til Ådalen.

Læs mere her:

Åben for skifte til OB: Har en speciel plads i mit hjerte

Mest læste

Notifications

Notifikationer