FCK-stopper var der i 2023: Vi er ikke langt fra en europæisk semifinale Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK-stopper var der i 2023: Vi er ikke langt fra en europæisk semifinale

I 2023 formåede Pantelis Hatzidiakos at nå helt frem til semifinalerne i Conference League, da han spillede i AZ Alkmaar, og han ser i dag FCK som værende et større hold end sin tidligere hollandske arbejdsgiver.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
FC København
v v v u t
5 : 0
Slut
Malmö FF
v v v u t
R. Huescas
31'
Robert
43'
M. Elyounoussi
51'
M. Mattsson
67'
Robert
69'

📍 Campo til FCK-pressemøde

De senere mestre fra West Ham ekspederede i 2023-udgaven af Conference League hollandske AZ Alkmaar og deres dengang startende midterforsvarer Pantelis Hatzdiakos ud i semifinalerne.

I dag er selvsamme Hatzidiakos at finde i danske F.C. København, hvor han udgør en fast bestanddel af københavnernes midterforsvar.

Et FCK-hold, han på visse punkter anser som værende på et højere niveau, end det Alkmaar-hold, han var en del af, der nåede Conference League-semifinalerne i 2023.

- Jeg tror, at det her hold har rigtig høj kvalitet. Vi havde også et godt team i Alkmaar, hvis du ser på hvor de spillere, spiller nu. Nogle endda på øverste niveau, fortalte Pantelis Chatzidiakos på pressemødet inden kampen mod Malmö FF.

- Her tænker jeg også, at vi har mange spillere med stort potentiale - også for at komme til en semifinale. Man skal også have lidt held, som vi også havde i det år. Jeg tror, at på visse punkter så er vi på et større niveau end AZ Alkmaar-holdet.

Her kan du se de danske returkampe i Champions-, Europa og Conference League

Mere konkret peger Hatzidiakos på FC Københavns vedvarende mesterskabssejre i Superligaen og deltagelse i det dertilhørende fineste selskab, Champions League, som en klar styrkeforskel i forhold til Alkmaar.

- F.C. København har flere ligatitler, og med Alkmaar vandt vi aldrig ligaen, sagde Pantelis på pressemødet inden returopgøret mod Malmö FF.

Foto: F.C. København

- Med F.C. København vinder du ligaen hvert år, så presset er større. I generelt spiller de flere Champions League-turneringer end AZ Alkmaar. Så på de punkter, tror jeg, at F.C. København er en større klub. Og så er niveauet også meget højt.

Forud for tirsdagens Champions League-kvalkamp mod svenske Malmö FF var der især én markant FCK-profil, der ikke var deltagende, og som Jacob Neestrup senere bekræftede som værende ude til returopgøret.

Læs mere om det via artiklen her:

FCK-profil træner ikke med forud for Malmö-gyser

Mest læste

Notifications

Notifikationer