Efter Vejle-lussing: Fiete Arp begejstret over OB-reaktion Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter Vejle-lussing: Fiete Arp begejstret over OB-reaktion

Fiete Arp var selvsagt en meget glad mand, efter OB mandag aften slog Randers FC.

Fiete Arp klapper i en kamp for OB mod Viborg
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der var målfest på Nature Energy Park, da OB og Randers FC mandag aften krydsede klinger.

OB sejrede på hjemmebane med 3-2 og fik dermed rystet skuffelsen fra 4-0-afklapsningen mod Vejle af sig.

Fynboerne kom ellers bagud med 2-1 efter 24 minutter, men Alexander Zornigers mandskab svarede stærkt tilbage.

Og det begejstrer OB-stjernen Fiete Arp, der spillede sin første kamp tilbage efter en skade.

- Jeg elsker den reaktion, vi viste, især efter vi kom bagud. Efter sidste kamp (Vejle-nederlaget, red.) og så indkassere et mål så tidligt.

- Det her er et hold. Det er det, vi gerne vil vise - især for fansene, fortæller tyskeren til TV 2.

Fiete Arp stod for 2-2-udligningen, hvor han var sikkerheden selv fra straffesparkspletten. Arp kunne også noteret sig for en assist på 3-2-målet af Jay-Roy Grot.

Du kan læse mere om kampen her:

Målrig mandag i Odense: OB sænker Randers efter vild halvleg

Mest læste

Notifications

Notifikationer