Wunder-Wout! Ajax sejrer sikkert mod oprykker Foto: Gonzalo Fuentes/REUTERS

Wunder-Wout! Ajax sejrer sikkert mod oprykker

Sidste sæsons guldbejlere fik en sikker start på den nye sæson i Æresdivisionen takket være Wout Weghorst.

Wout Weghorst med en bøn til de højere magter.
Foto: Gonzalo Fuentes/REUTERS
Ajax
u v v v u
2 : 0
1.72
xG
1.00
Slut
Telstar
u v u v u
W. Weghorst
19'
W. Weghorst
83'

Ajax er kommet godt fra land i den nye sæson.

Det kan de hollandske guldbejlere i grove træk takke den tidligere Manchester United-spids Wout Weghorst for.

Den 33-årige hollænder bidrog nemlig med to kasser i Ajax' sæsonåbner mod oprykkerne fra Telstar. Her skulle Weghorst ikke bruge lang tid på at score sit første sæsonmål.

Den 33-årige hollænder blev spillet i dybden af holdkammerat Steven Berghuis, før han stensikkert sendte bolden ind ved den nærmeste stolpe efter 19 minutter.

2-0-scoringen lod dog vente på sig, da opgøret skulle hen i det 83. spilminut, før Weghorst kunne lukrere på et nok et oplæg fra Berghuis. Den store angriber steg til vejrs efter et hjørnespark og pandede bolden i kassen.

Wout Weghorst med en bøn til de højere magter.
Foto: Gonzalo Fuentes/REUTERS

Danske Anton Gaaei startede på bænken for Ajax, men den tidligere Viborg-back fik kilometer i benene, da han blev skiftet ind efter en times spil.

Med 2-0-sejren placerer Ajax sig på fjerdepladsen i Æresdivisionen a point med blandt andre PSV, AZ Alkmaar og Feyenoord, som også har vundet deres første kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer