FCK viser Malmö-returkamp på egen platform
Returkampen mellem F.C. København og Malmö FF bliver vist på FCK TV.

På tirsdag venter F.C. Københavns skæbnekamp i kvalifikationen til Champions League, når returkampen mod Malmö FF finder sted.
FCK går ind til kampen med et udmærket udgangspunkt efter 0-0 i Sverige, og der er lagt op til et brag af en kamp foran et udsolgt Parken.
For de, der ikke skal overvære det skandinaviske derby på stadion, har der været uvished om, hvor kampen vil blive vist. Men det er der nu klarhed om.
Søndag morgen bekræfter de forsvarende danske mestre, at den afgørende kamp mod Malmö vil blive vist på klubbens egen platform.
FCK skriver på sin hjemmeside, at kampen bliver vist live på FCK TV og i FCK-appen.
Det bliver altså ikke ligesom til det første møde mellem de to klubber, hvor kampen kunne ses på Viaplay Sport News.
Returkampen fløjtes i gang på tirsdag klokken 19:00.
Hvordan det første opgør mellem FCK og Malmö forløb, kan du læse om lige her:

Malmö FF
F.C. København












