Ekspert om Brøndby-sejr: Klart signal – Præstationen på torsdag stadig afgørende
Der var opløftende takter på Brøndby Stadion søndag aften.

I Brøndby var der søndag aften svar på tiltale.
I hvert fald resultat- og mandskabsmæssigt.
Efter den første scoring i 2-1-sejren over Vejle samledes klubbens spillere og stab på sidelinjen, og det var vanskeligt at tolke den jubelscene som andet end et klart signal om sammenhold, efter klubbens stemningsafsnit, Sydsiden, tidligere søndag havde proklameret stemningsboykot på stadion.
Se scoringen og jubelscenen i videoen over artiklen.
Selvom det umiddelbart var lovende takter, så er Brøndby langt fra i mål endnu, lyder det fra Campos fodboldekspert Rasmus Würtz.
- Et Brøndby hold der viste, at de ville det, og et klart signal efter Vallys scoring på at de tror på Frederik Birk og det, de har gang i. Men skrøbeligheden var også til at få øje på efter Vejles scoring, og især de defensive standardsituationer må være et stort tema i Brøndby lige nu.
- Kampen og præstationen på torsdag mod Reykjavik bliver stadig meget afgørende for Brøndby og Frederik Birks sæson. Der er brug for en mindst lige så god præstation som søndag, og de for de brug for alt hvad de har - også fansene, lyder det fra Rasmus Würtz.
For Brøndby vender fokus sig nu mod returen i Conference League-kvalifikationen, hvor første opgør mod islandske Vikingur Reykjavik endte med et forsmædeligt 3-0-nederlag.

Brøndby IF
Vejle Boldklub












