Brøndby-profil om presset Birk: Ikke altid trænerens skyld
Patrick Pentz mener ikke, at Frederik Birk er ene om skylden for Brøndbys undervældende form.

3-0-lussingen i Island har givet genlyd i Brøndby.
Efter det pinagtige resultat har rygterne nemlig svirret om Frederik Birks videre virke som træner for klubben.
De rygter giver de blå-gules målmand Patrick Pentz dog ikke meget for.
- Det er altid lidt sjovt med den diskussion, for det er jo ikke træneren, der spiller inde på banen, så man kan også forlange mere af spillerne.
- Træneren giver os de taktiske instrukser, men det er op til os at vise det på banen og måske give lidt mere, så det er ikke altid trænerens skyld, fortæller Pentz til Viaplay inden søndagens møde med Vejle Boldklub.


Mod Vejle er planen ganske klar - der skal ydes en langt større indsats.
- Vi skal yde en større indsats for at komme til chancer, specielt offensivt. Det har ikke været godt de sidste par kampe. Vi har aldrig scoret mere end et mål på nær den første kamp mod Silkeborg, lyder det fra Brøndby-keeperen.
Du kan se Brøndby IF's møde med Vejle Boldklub på TV3+, når der fløjtes op på Vestegnen klokken 18:00.
Til opgøret skal Patrick Pentz og kompagni dog ikke regne med spor meget støtte fra Sydsiden i første halvleg.

Brøndby IF












