Anders Dreyer skriver MLS-historie Foto: Jamie Squire/AFP/Ritzau Scanpix

Anders Dreyer skriver MLS-historie

Den tidligere FC Midtjylland-stjerne har skrevet sig ind i historiebøgerne i MLS.

Anders Dreyer i kamp for San Diego FC.
Foto: Jamie Squire/AFP/Ritzau Scanpix

Anders Dreyer har taget MLS med storm.

Den tidligere FC Midtjylland-stjerne bider skeer med blandt andre Lionel Messi - både på topscorer- og assist-listen.

Faktisk er det også totalt uhørt, at en spiller, der tørner ud for et 'expansion'-hold, som San Diego FC er, gør det så godt, som Dreyer gør det, og det har skaffet ham en plads i historiebøgerne.

Da danskeren natten til søndag spyttede i kassen med både et mål og et oplæg, sneg han sig nemlig op på 29 målinvolveringer.

Således overgår Anders Dreyer også Carlos Vela, der tidligere var den spiller, der for et 'expansion'-hold i dets første sæson, havde bidraget med flest målinvolveringer.

Det skriver San Diego FC selv på det sociale medie X.

Carlos Vela kom selv op på 27 målinvolveringer, da han tørnede ud for Los Angeles FC i klubbens første sæson i MLS tilbage i 2018.

Anders Dreyer har stadig otte kampe tilbage af MLS-sæsonen til at udbygge sin nye rekord.

På topscorerlisten står danskeren noteret for 12 kasser, hvilket er seks færre end Lionel Messi har scoret, mens han topper assist-listen med 17 oplæg - fem mere end de nærmeste forfølgere, som er Martin Ojeda fra Orlando Magic samt de to gamle Superliga-kendinge Pep Biel og Philip Zinckernagel.

Med de imponerende statistikker er det heller ikke underligt, at Anders Dreyer er blevet noget af en stjerne. Det kan du læse mere om her:

Dreyer nyder stjernestatus: Californien minder faktisk lidt om Europa

Mest læste

Notifications

Notifikationer