Vikingur frygter ikke Brøndby Stadion: Vi er vant til det Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Vikingur frygter ikke Brøndby Stadion: Vi er vant til det

Vikingur Reykjavik lader sig ikke intimidere af tanken om at skulle gæste Brøndby Stadion.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Burde Brøndby Stadion være et sted, der indgyder frygt hos en islandsk modstander?

Måske.

Det er dog ikke umiddelbart tilfældet, når Vikingur Reykjavik i næste uge slår vejen forbi Danmarks næststørste stadion.

Det kunne selvfølgelig skyldes, at den islandske klub slog Brøndby med 3-0 torsdag aften på hjemmebane - men det er faktisk ikke derfor.

Vikingur kommer i stedet til at kunne trække på erfaringer fra europæiske kampe i tidligere sæsoner:

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Vi ved, hvad der venter os, og allerede da vi trak Brøndby sagde vi, at det ville blive en vanvittig lydkulisse på Brøndby Stadion. Deres fans er bare gode til at lave stemning og bære holdet frem. Vi har spillet udekampe mod Panathinaikos og på Cypern, så vi er vant til det, siger Tarik Ibrahimagic til Campo.

Selvom torsdagens sejr utvivlsomt er et stort resultat for det islandske hold, så var det ikke noget med at fejre det vildt og voldsomt efterfølgende. Fokus er nemlig knivskarpt på returopgøret.

- Selvfølgelig blev der sagt et par rosende ord, men arbejdet er ikke færdigt. Selvfølgelig går vi ind til returopgøret foran 3-0, og vi skal gøre det færdigt, og det er et flot udgangspnkt. Men der blev ikke sunget, ikke fejret, ikke drukket øl. Der er fuldt fokus på at gøre det færdigt i næste uge.

- Hvis vi ikke er på vores bedste, kan det hurtigt gå den anden vej. Brøndby er et godt hold, siger han.

Tarik Ibrahimagic startede inde og spillede 90 minutter i torsdagens sejr.

Han har efter opgøret fortalt, at han ikke mener, at respekten fra de danske medier har været stor nok overfor ham og holdkammeraterne. Læs mere om det nedenfor:

Vikingur-dansker langer ud efter danske medier: Mangel på respekt

Mest læste

Notifications

Notifikationer