Tengstedt debuterede i fin Feyenoord-åbner
Danskeren fik de sidste otte minutter på banen.

Feyenoord har vundet alle de kampe, Casper Tengstedt har spillet for klubben.
Stimen fortsatte nemlig lørdag aften, hvor Tengstedt blev indskiftet til sin debut i Æresdivisionen i 2-0-sejren over NAC Breda.
Tengstedt kom ind efter 82 minutters spil, hvor Sem Steijn og Ayase Ueda for længst havde givet Robin van Persies tropper en sikker 2-0-føring.
Den tidligere Hobro-forsvarer Anel Ahmedhodzic spillede hele kampen, som også for ham var en debut i Æresdivisionen.
Casper Tengstedt har nu spillet i alt tre kampe for Feyenoord, efter han debuterede for klubben i 4-0-sejren over Wolfsburg i en træningskamp for en uge siden. Efterfølgende fik han det sidste kvarter i 2-1-sejren over Fenerbahce i Champions League-kvalifikationen
Casper Tengstedt kom til Feyenoord fra Benfica denne sommer, efter han brugte sidste sæson på udlån i italienske Verona.
Feyenoord












