Randers FC kan snuppe førstepladsen: 100 procent fokus på kampen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Randers FC kan snuppe førstepladsen: 100 procent fokus på kampen

Norman Campbell og Randers har fuldt fokus på opgøret mod OB, hvor kronjyderne kan rykke op på Superligaens førsteplads.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Måske skal man til at vænne sig til, at Randers FC hører til i toppen af 3F Superligaen.

I hvert fald har Hestene lagt stærkt fra land i den nye udgave af den bedste danske fodboldrække. Og i 2024/25 glippede de akkurat bronzemedaljerne efter længe at have ligget endnu bedre til i toppen.

Mandag kan kronjyderne rykke op som 3F Superligaens førerhold efter de første fire runder af turneringen. Det står klart, efter at F.C. København fredag tabte til AGF.

Der er dog ikke lavet om på noget i måden, hvorpå den østjyske klub går til kampen, fortæller Norman Campbell.

- Som enhver anden kamp har vi 100% fokus på kampen. Alle hold i Superligaen er gode hold, men hvis vi spiller vores spil, er jeg sikker på, at vi kan vinde, siger Campbell ifølge Randers FC's hjemmeside.

Offensivprofilen hos de lyseblå er kommet godt fra start i sæsonen, hvor han i de første tre kampe har bidraget med to målinvolveringer. Det håber han at fortsætte med, når de gæster Nature Energy Park i Odense.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Jeg kan ikke gøre det uden mine holdkammerater. Det er en holdindsats, men jeg er glad for at have ét mål og én assist indtil videre. I den kommende kamp kunne jeg godt tænke mig endnu et mål eller en assist og hjælpe holdet, udtaler Campbell. 

Opgøret mellem Randers FC og OB er det sidste i den fjerde runde af Superligaen og løber af stablen mandag klokken 19:00.

Det er ikke den eneste gode nyhed, at de kan rykke på førstepladsen mandag.

For Campo har for nylig talt med en af klubbens helt store profiler, som fortæller, at han gerne vil afslutte sin karriere hos Hestene. Det kan du læse mere om her:

Daniel Høegh udelukker OB-retur: Vil slutte karrieren i Randers

Mest læste

Notifications

Notifikationer