Hattrick på Riisvangen: Aarhus Fremad-nyindkøb stopper Hillerød Foto: Aarhus Fremad.
Betinia LIGA

Hattrick på Riisvangen: Aarhus Fremad-nyindkøb stopper Hillerød

Hillerød har lagt forrygende fra land, men lørdag blev nordsjællænderne bremset i Aarhus.

Foto: Aarhus Fremad.

Sæsonens første sejr er i hus for Aarhus Fremad.

Hjemme på Riisvangen i det nordlige Aarhus slog Fremad nemlig topholdet fra Hillerød med 3-1, og det kan de takke særligt én spiller for.

Det var nemlig nyindkøbet Kasper Andersen, der stod for alle aarhusianernes tre mål.

To af den tidligere Fremad Amager-angribers mål kom i første halvleg, og der var derfor tale om nyskabt spænding, da Adrian Justinussen bare syv minutter inde i anden halvleg reducerede til 2-1.

Efter en times spil gave Kasper Andersen dog atter oprykkerne en stødpude, og den scoring kom gæsterne sig aldrig for alvor over.

Med sejren avancerer Aarhus Fremad hele fire pladser i Betinia Ligaen fra sidstepladsen til en plads som nummer otte.

Hillerød Fodbold misser muligheden for at overtage førstepladsen fra Lyngby, som tilmed har en kamp i hånden.

Du kan se alle kampens mål herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer