Den første af mange? Gyökeres for første gang på tavlen for Arsenal
Svenskeren åbnede scoringen for London-klubben.

Der er formentlig mange Arsenal-fans, der har glædet sig til at se den.
Lørdag fik de den.
Svenske Viktor Gyökeres fik nemlig for første gang i sin tid i Arsenal lov at lave sin efterhånden ikoniske jubelscene, da han scorede englændernes første mål i 3-0-sejren over baskiske Athletic Club.
Efter 34 minutters spil headede Gyökeres flot et indlæg fra Martin Zubimendi ind bag den spanske landsholdsmålmand Unai Simon i Bilbao-klubbens mål.
Bare to minutter senere fordoblede Bukayo Saka for Arsenal, da han afsluttede et veleksekveret kontraangreb.

Gyökeres var efter pausen tæt på at udbygge yderligere, men stolpen tog fra for Unai Simon i Athletic-målet, og efter 71 minutters spil var arbejsdagen overstået for den nye Arsenal-svensker, der gjorde plads til tyske Kai Havertz.
Havertz skulle bare bruge 11 minutter på banen, inden han gjorde det til 3-0 i en situation, hvor Atheltic-forsvarsspillerne slet ikke kunne følge med den hurtige tysker.
Dermed har Arsenal spillet sin sidste testkamp, inden Premier League på søndag starter med en udekamp mod Manchester United.
Arsenal
Athletic Club












