Arsenal forlænger med stortalent
Ethan Nwaneri har sat pen til papir i den klub, han allerede har tilbragt 10 år hos.

Ethan Nwaneri er en del af fremtidsplanerne i Arsenal.
Den engelske storklub bekræfter fredag, at man har underskrevet en ny aftale med den bare 18-årige kantspiller.
Den nye aftale strækker sig ifølge flere medier fem år ud i fremtiden.
Ethan Nwaneri kom til Arsenal i en alder af bare otte år og er derfor selvsagt meget begejstret for forlængelsen.
- Det betyder alt for mig. Jeg er så glad for at have fået det på plads. Det er her, jeg føler mig hjemme, og hvor jeg kan udvikle mig bedst. Jeg er klar.
- Jeg ser det her som min første rigtige sæson. Jeg er spændt på det, som jeg kan tilføre holdet, siger han blandt andet til Arsenals hjemmeside.
Ethan Nwaneri blev den yngste spiller nogensinde i Premier League, da han i september 2022 fik sin debut i en alder af 15 år og 181 dage gammel.
I alt står han noteret for 39 førsteholdskampe i Arsenal, hvilket har kastet ni scoringer og to oplæg af sig.
Arsenal












