Villarreal tager stilling til Partey-tiltale: Uskyldig til det modsatte er bevist Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Villarreal tager stilling til Partey-tiltale: Uskyldig til det modsatte er bevist

Villarreal har reageret på Thomas Parteys tiltale efter ghaneseren er skiftet til klubben.

Thomas Partey under en opvarmning til en Arsenal-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Partey er netop blevet præsenteret i Villarreal.

Det, selvom han har en voldstiltale hængende over hovedet. Det tager den spanske klub nu stilling til.

Og i Villarreal bakker man op om den nye spiller. I et længere skriv hylder klubben først sin nye midtbaneprofil, inden de forklarer, hvor de står i forhold til retssagen og tiltalen.

- Klubben er også klar over, at spilleren i øjeblikket er involveret i en retssag i England. Spilleren holder klart fast i sin uskyldighed og nægter sig skyldig i alle forhold mod ham.

- Klubben respekterer det grundlæggende princip om uskyldsformodning og vil vente på udfaldet af den juridiske proces. På grund af Englands love i relation til igangværende retssager kan klubben ikke kommentere yderligere.

Thomas Partey under en opvarmning til en Arsenal-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Villarreal CF ønsker at gentage klart og tydeligt, at klubben er stærkt knyttet til respekt og klart fordømmer enhver form for vold i alle former inklusiv kønsbaseret vold diskrimination, racisme, xenofobi eller alle andre opførsler, der underminerer individers værdighed.

Der bliver taget kraftig afstand fra enhver voldsgerning, men alligevel fastholder klubben princippet om, at ghaneseren er uskyldig til det modsatte er bevist. Samtidig venter klubben på udfaldet af retssagen, som de lader til at ville respektere uanset udfaldet.

Thomas Partey er netop blevet præsenteret i klubben, hvor han skifter til på en fri transfer.

Du kan læse mere om skiftet her:

Officielt: Thomas Partey præsenteret i Villareal

Mest læste

Notifications

Notifikationer