Tottenham og Frank har mistet Maddison: Jeg er ødelagt Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tottenham og Frank har mistet Maddison: Jeg er ødelagt

Thomas Frank udtrykker medfølelse med Tottenham-profilen, og han er selv ærgerlig over tabet af midtbanestjernen.

Thomas Frank under en Tottenham-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Torsdag den 8. august 2025 bliver næppe en dag, som Tottenham-fans vil huske.

Eller også vil de netop det, for det blev mildt sagt en forfærdelig dag for klubben.

Ganske vist fik det portugisiske nyindkøb Joao Palhinha uofficiel debut for klubben, men samtidig tabte de 4-0 til Bayern München og mistede James Maddison, som har pådraget sig en alvorlig skade.

Særligt det sidste gør ondt på Thomas Frank, der efter nedturen på Allianz Arena er ødelagt.

- Det er skuffende for mig, og jeg er ødelagt, men selvfølgelig er det værre for ham.

- Vi vil savne ham, og der er ingen tvivl om, at han vil savne at spille fodbold, siger Thomas Frank til Tottenham Hotspurs hjemmeside.

Thomas Frank under en Tottenham-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med nederlaget til Bayern München rundede Tottenham sine forberedelser frem mod den kommende sæson af. Inden Premier League-sæsonen begynder venter dog en finale i UEFA Super Cuppen mod Paris Saint-Germain onsdag den 13. august.

Det blev meldt tidligere torsdag, Maddison må sidde ude i en længere periode, og du kan læse mere om skaden her:

Av, Thomas Frank: Tottenham-stjerne misser sæsonen med skrækskade

Mest læste

Notifications

Notifikationer