Officielt: Vejle henter tidligere Bordeaux-spiller Foto: Carl Forssling / Vejle Boldklub

Officielt: Vejle henter tidligere Bordeaux-spiller

Vejle Boldklub har skrevet kontrakt med Alexi Pitu.

Pitu holder Vejles trøje oppe
Foto: Carl Forssling / Vejle Boldklub

Vejle Boldklub henter rumænske Alexi Pitu på en fri transfer.

Torsdag morgen er den 23-årige kantspiller præsenteret i den storsatsende jyske klub, som dermed har gennemført sin 11. transfer denne sommer.

Pitu har underskrevet en kontrakt frem til næste sommer i Vejle.

Han forlod franske Dunkuerque i foråret og har også tidligere spillet i den nu detroniserede franske storklub Bordeaux. Nu er han på plads i Vejle, og det glæder hovedpersonen selv.

- Jeg er glad og stolt over muligheden for at repræsentere en klub som denne. Mine snakke med Mikkel Hemmersam har været konstruktive og gode, og det er en veldrevet klub med et stærkt sportsligt set-up, som jeg kommer til, hvilket er meget vigtigt for mig. De første samtaler efterlod ingen tvivl hos mig om, at jeg rigtig gerne ville til Vejle Boldklub.

Pitu holder Vejles trøje oppe
Foto: Carl Forssling

- Jeg bliver en del af et hold med mange dygtige spillere, og hvor der bliver arbejdet målrettet med at udvikle en bestemt spillestil, hvilket tiltaler mig.

Pitu fortæller, at han glæder sig til at træde ind på Vejle Stadion, og han har da også gjort lidt hjemmearbejde forud for sit skifte.

- Jeg har allerede set lidt video og billeder fra de første par kampe, og det ligner en stærk hjemmebane med mange fans. Det ser jeg frem til selv at opleve, udtaler Pitu.

Han får trøjenummer 80 i Vejle og træner allerede med torsdag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer