Officielt: Newcastle sælger Dubravka til ligarival
Martin Dubravka er fortid i Newcastle, men han fortsætter i Premier League.

Et syv år langt samarbejde er forbi.
Newcastle oplyser således på sin hjemmeside, at man har solgt Martin Dubravka til en af sine konkurrenter i Premier League.
Han skal i stedet vogte målet for Burnley.
Martin Dubravka kom til Newcastle efter en lejeaftale med Sparta Prag i 2018, inden skiftet derefter blev gjort permanent. Han har undervejs været udlejet til Manchester United i et halvt år.
Den 36-årige keeper nåede at notere sig for 179 optrædener i Newcastle-målet.
I sidste sæson fik han spilletid i 10 Premier League-kampe, hvilket kastede fem clean sheets af sig.
Tilbage i 2014 var han at finde i Esbjerg fB, hvor han endte med at være i to og et halvt år.
Burnley oplyser ikke, hvor lang en aftale man har udstyret den rutinerede målmand med.
Burnley
Newcastle United












