Han er farlig: Wass fremhæver dansk målsluger Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han er farlig: Wass fremhæver dansk målsluger

Brøndby IF’s Daniel Wass ser frem til opgøret mod islandske Vikingur, hvor han fremhæver en farlig dansker.

Daniel Wass kigger på bolden under en kamp for Brøndby IF
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Torsdag står Brøndby IF overfor endnu en skæbnesvanger kamp.

Det næste bump på vejen til Europa skal passeres, og her er der tale om islandske Vikingur Reykjavik.

Hos de islandske modstandere er særligt en dansker iøjnefaldende. Det mener Daniel Wass, der før opgøret er hurtig til at fremhæve den danske målsluger Nikolaj Hansen. Han har allerede leveret seks scoringer i sine fire kampe i Conference League-kvalifikationen.

Det bliver da heller ikke nogen nem omgang, lyder det fra Daniel Wass.

- Det er ikke et dårligt hold, vi skal møde torsdag aften. Det bliver en fed oplevelse, og de har nogle spændende spillere, bl.a. Nikolaj Hansen på toppen, som har lavet en masse mål og er farlig oppe foran. De her kampe lever lidt sit eget liv, og derfor bliver det ingen nem kamp.

Vestegnsklubben har da også god grund til at tage sig i agt for danske Nikolaj Hansen. Foruden de seks scoringer i Conference League har han leveret 89 yderligere scoringer i sine 241 optrædener for klubben.

Daniel Wass fortæller videre, at han forventer en anderledes oplevelse, end sidst Brøndby var på udebanetur i Conference League-kvalifikationen.

Daniel Wass kigger på bolden under en kamp for Brøndby IF
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg forventer, at det bliver en lidt anderledes kamp, end vi havde oppe på Færøerne. Vi har selvfølgelig set video på den islandske modstander, og det er et spændende hold, som de har med gode spillere, som også gerne vil spille fodbold. Så jeg tror, det bliver en spændende og en svær kamp torsdag, siger Wass ifølge Brøndbys hjemmeside.

Den første kamp mellem BIF og Vikingur Reykjavik afvikles på Island torsdag klokken 20:45.

Nikolaj Hansen har også selv udtalt sig forud for opgøret, og han ser gode muligheder for det islandske mandskab.

Det kan du læse mere om her:

Vikingurs danske bomber ser muligheder: Et godt tidspunkt at møde Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer