AGF jagter ny assistenttræner under Jakob Poulsen
Cheftræneren bekræfter selv, at AGF er på udkig efter endnu en assistenttræner.

AGF er på udkig efter en assistenttræner til at at indgå i teamet under Jakob Poulsen.
Det fortæller cheftræneren selv til TV 2 Sport.
Poulsen ankom på Fredensvang tidligere på sommeren, og den første tid er gået med at klarlægge de eksisterende ressourcer i staben.

- Det har været vigtigt for mig her i starten at se, hvem der allerede var i staben. Det fungerer rigtig godt i hverdagen, og vi har styr på det til træning, men vi kigger også efter en træner mere.
- Det vigtigste er ikke, om det sker i morgen eller om et halvt år. Det vigtigste er, at det er den rigtige, udtaler Poulsen.
AGF råder blandt andet over tyske Philipp Grobelny i staben, ligesom at den tidligere anfører, Niklas Backmann, indgår under Poulsen.
Aarhusianerne har torsdag udlejet Gyamfi til Esbjerg, men uden købsoption. Læs mere her.

AGF
Jakob Poulsen












