Forest henter skotsk landsholdsmålmand gratis
Skotten kommer ind på en etårig kontrakt.

Hans kontrakt i Championship-klubben Norwich udløb i sidste måned.
Nu tager Angus Gunn skridtet op til Premier League, hvor han har skrevet under på en kontrakt med Nottingham Forest.
Det bekræfter klubben onsdag eftermiddag.
- Jeg er virkelig glad for at være her. Det er en historisk klub på en spændende rejse, og jeg ser frem til at blive en del af det og komme i gang, lyder det fra Gunn.
I Nottingham Forest bliver Gunn en del af et målmandshold, der i forvejen består af belgiske Matz Sels og brasilianske Carlos Miguel, efter Matt Turner tidligere på ugen skiftede til franske Lyon og videre til MLS-klubben New England.

- Jeg slutter mig til en god gruppe målmænd, og jeg tror, min erfaring vil kunne bidrage med noget til holdet. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, lyder det fra Gunn.
29-årige Angus Gunn fik sin fodboldopdragelse i Norwich City og Manchester City, og undervejs i sin karriere har han også været forbi både Stoke og Southampton.
Han står noteret for 16 a-landskampe for Skotland, mens han på ungdomsniveau repræsenterede de engelske ungdomslandshold.
Nottingham Forest












